Ofte stillede spørgsmål
Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får i klinikken.
Finder du ikke det svar, du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne.
Det praktiske
Hvordan bestiller jeg tid?
Telefon: 47178050
Mail: kontakt@rbdyreklinik.dk
Du kan bestille tid ved at ringe til klinikken på telefon 47 17 80 50 i vores telefontid (man-fre kl. 8.00–9.00). Vi bestræber os på også at besvare telefonen uden for telefontiden, men på meget travle dage kan det være sværere, da vi prioriterer de dyr, vi står med i hænderne.
Du er også velkommen til at sende os en mail på kontakt@rbdyreklinik.dk — så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Hvad er jeres telefontider og åbningstider?
📞 Telefontid: Man-fre kl. 8.00–9.00
🏥 Åbningstid: Man-fre kl. 9.00–17.00
Kan jeg komme til uden en aftale?
Vi har ikke åbne konsultationer uden forudgående aftale. Har du brug for hjælp akut, er du altid velkommen til at ringe eller sende en mail – så gør vi vores bedste for at finde en tid samme dag. Hvis du f.eks. skal aflevere en afføringsprøve til undersøgelse for hjerte- og lungeorm, behøver du ikke at ringe på forhånd.
Hvordan aflyser eller ændrer jeg en tid?
Du kan altid ændre eller aflyse din tid ved at ringe til os på telefon 47178050 eller sende en mail til kontakt@rbdyreklinik.dk
Giv os gerne besked i god tid, så vi kan tilbyde tiden til en anden, der har brug for hjælp. Afbud mindre end 24 timer før, eller udeblivelse, vil medføre et gebyr.
Hvordan betaler jeg?
Du kan betale med alle gængse betalingskort samt kontant. Betaling sker i forbindelse med dit besøg på klinikken. Ved større behandlinger kan vi tilbyde direkte skadesrefusion, hvis dit forsikringsselskab understøtter denne ordning.
Har du spørgsmål til betaling eller forsikring, er du altid velkommen til at spørge os.
Har I faste priser på vaccinationer og neutralisation (kastration/sterilisation)?
Ja — vi har faste priser på de fleste standardydelser som fx vaccinationer og neutralisation (kastration/sterilisation).
Du kan finde vores prisliste her.
Hvis du ikke kan finde pris på den ydelse du ønsker, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Er der mulighed for at parkere ved klinikken?
Ja — vi har parkering lige foran klinikken, så det er nemt og hurtigt at komme til og fra, også hvis dit kæledyr går dårligt eller er utrygt ved nye omgivelser.
Kan jeg komme forbi med mit dyr uden undersøgelse – bare for at øve besøg?
Ja – det kan du i mange tilfælde.
Vi tilbyder gerne korte, uforpligtende besøg, hvor dit dyr kan vænne sig til klinikken og omgivelserne uden at skulle undersøges. Det kan være en god hjælp for dyr, der er usikre eller nervøse ved dyrlægebesøg. Aftal gerne besøget med os på forhånd, så vi kan finde et roligt tidspunkt.
Sundhed, behandling og besøg
Hvordan foregår en konsultation hos jer?
En konsultation varer typisk 20–30 minutter. Vi starter med at høre om dit dyrs symptomer og historik, efterfulgt af en grundig klinisk undersøgelse. Undervejs forklarer vi, hvad vi ser og overvejer, og sammen taler vi om den videre plan og eventuelle prøver eller behandlinger.
Hvornår skal min hvalp eller killing vaccineres?
Vi anbefaler vaccination af hvalpe og killinger ved ca. 8, 12 og 16 ugers alderen, som en del af et sundhedsprogram. For mere detaljerede anbefalinger kan du læse vores informationsside om vaccinationer.
Kan jeg få sendt påmindelser om vaccination og sundhedstjek?
Ja — vi tilbyder gratis påmindelser via mail både til vaccinationer og til regelmæssige sundhedstjek, så du ikke selv skal holde styr på datoerne
Hvordan håndterer I nervøse eller stressede dyr?
Vi tager os god tid og tilpasser besøget til dit dyrs behov. Vi kan rådgive om beroligende produkter, planlægge besøg på rolige tidspunkter og i enkelte tilfælde give beroligende medicin ved ankomst, så oplevelsen bliver så tryg og skånsom som mulig. Du er altid velkommen til at ringe og få råd inden besøget.
Er det muligt at få en second opinion hos jer?
Ja – du er meget velkommen til at få en second opinion hos os. Medbring gerne tidligere journaler og prøvesvar, så vi har et godt grundlag for vurderingen. Har du mulighed for det, må du også gerne sende materialet til os inden besøget, så vi kan sætte os ind i sagen på forhånd.
Prøver og undersøgelser
Hvornår får jeg svar på prøver (blodprøver, biopsier, urinprøve osv.)?
Svar på prøver afhænger af typen:
-
Blodprøver: ofte samme dag eller dagen efter (weekender undtaget)
-
Urin-/afføringsprøver: typisk 1–2 dage (ved større diarréundersøgelser op til en uge)
-
Vævsprøver/biopsier: typisk 3–7 hverdage
Vi giver dig besked, så snart svarene er klar.
Hvordan får jeg besked om prøvesvar?
Vi kontakter dig, så snart prøvesvarene er klar – som regel pr. telefon eller mail, afhængigt af hvad der er aftalt. Hvis der er behov for opfølgning eller videre behandling, gennemgår vi svarene sammen og taler om det videre forløb.
Operation og tandbehandling
Hvordan forbereder jeg mit dyr til narkose?
Før dit dyr skal i narkose, får du altid individuel vejledning i forbindelse med booking. Som udgangspunkt gælder følgende:
-
Dit dyr må ikke have fået mad efter kl. 23 aftenen før
-
Vand er tilladt indtil afgang mod klinikken
-
Hunde bør luftes godt inden aflevering
-
Aflevering sker typisk kl. 8–8.30, afhentning senere samme dag efter aftale
Hvor lang tid tager en tandbehandling – og skal mit dyr være i narkose?
Tandbehandlinger foregår altid i fuld narkose, så vi kan arbejde grundigt og uden ubehag for dit dyr. Hvor lang tid behandlingen tager, afhænger af omfanget – for eksempel mængden af tandsten og om der er tænder, som skal fjernes. Vi informerer dig altid undervejs, hvis der er forhold, du skal tage stilling til.
Hvordan ved jeg, om mit dyr trænger til tandbehandling?
Tandproblemer kan være svære at se, fordi mange dyr skjuler smerte. Hold øje med tegn som dårlig ånde, rødt tandkød, synlig tandsten, løsere tænder, ændret tyggeadfærd eller nedsat appetit. Vi anbefaler regelmæssige tandtjek – både ved rutinemæssige sundhedsundersøgelser og tidligere, hvis du er i tvivl.
Akut sygdom og uden for åbningstid
Hvad gør jeg, hvis mit dyr bliver akut syg uden for jeres åbningstid?
Udenfor klinikkens åbningstid henviser vi til:
Karlslunde Dyrehospital
Greve Main 41
2670 Greve
Tlf. 46151525
Du får også information om akut dyrlægehjælp via vores telefonsvarer.
Omsorg og afsked
Hvordan foregår en afsked?
Vi tilstræber, at afskeden bliver en rolig og tryg oplevelse for både dig og dit dyr. Du får god tid før og efter, og vi gennemgår forløbet, så du har klarhed over, hvad der sker. Dyret får først en beroligende indsprøjtning og falder stille i søvn, inden det sidste skridt i forløbet.
Må jeg være hos mit dyr under hele forløbet?
Ja – du er velkommen til at være hos dit dyr under forløbet.
I langt de fleste tilfælde kan du være med, når dit dyr er falder roligt i søvn. Herefter aftaler vi sammen, hvordan det videre forløb skal foregå, så der er ro og tid for både dig og dit dyr. Vi tager altid hensyn til den enkelte situation og tilpasser forløbet efter behov.
Tilbyder I aflivning i hjemmet?
Ja — hvis du ønsker at sige farvel i hjemmets trygge rammer, hjælper vi gerne med det. Ring til klinikken, så finder vi en tid og løsning, der passer til jer.
Kan jeg tage børn med, når mit dyr skal aflives?
Ja – du kan tage børn med. Vi anbefaler, at du overvejer, hvad der er bedst for netop dine børn, og forbereder dem på, hvad de kan forvente. Mange børn oplever, at en rolig og værdig afsked kan være en god afslutning. Det er dog altid dig som forælder, der kender dine børn bedst.
Hvad er der af muligheder efter aflivning?
Efter afskeden skal du vælge det, der føles rigtigt for dig. Du kan tage dit dyr med hjem og selv sørge for begravelse på egen grund, så længe det sker forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler. Vi kan også tilbyde fælleskremering, urnekremering eller askesmykker og står for det praktiske, når du ønsker det.
